Danske virksomheder sløser med arkiveringen

Mindre end halvdelen af virksomheder opfylder egne standarder for arkivering af e-mails og elektroniske dokumenter. Vigtige e-mails forsvinder.

Størstedelen af virksomheder har et krav om, at elektroniske dokumenter og e-mail skal opbevares, så de let kan findes frem, hvis de skulle bruges i f.eks. en retssag. Dog er det kun hver femte virksomhed, som følger egne retningslinier for elektroniske dokumenter, og tre ud af fem har ikke styr på deres e-mails. Dette er blevet gjort klart i en spørgeskemaundersøgelse, foretaget af CA.

»Undersøgelsen underbygger vores synspunkt, at der løbende er behov for at lære organisationer om vigtigheden ved dokumenthåndtering, søgning og politikker for opbevaring,« siger direktør i ARMA Marilyn Bier i en pressemeddelelse.

Ifølge undersøgelsen har virksomhederne de samme retningslinier for, hvad der skal gemmes, både af elektroniske- og papirdokumenter.

Selv hvis virksomhederne skulle overholde egne retningslinier, og arkivere alle elektroniske dokumenter og e-mail, så er processen med at finde dem igen hovedsageligt manuel hos 65 procent af virksomhederne.

Det samme gælder også problemet med at finde dokumenter, som er relevante for en given sag, på tværs af e-mailarkiver og systemer, til elektronisk dokumenthåndtering.

 

Oliver Jagd for Mailsafe

oja@mailsafe.dk

nyheder

» [20. januar] IT-Kriminelle lokker med gode jobtilbud
Når den økonomiske krise for alvor kradser, bliver de flestes ellers så kritiske syn på spam-mails noget anderledes, fastslår IT-sikkerhedsbranchen.

» nyhedsarkiv