Jule-Spam

Pas på de elektroniske julekort

Hvis du overvejer at sende dine kunder og leverandører et elektronisk julekort, så skal du være forsigtig. Et sådan elektronisk julekort kan nemlig betegnes som spam, hvis ikke du har modtagerens samtykke – advarer forbrugerombudsmanden.

En dansk erhvervsdrivende rettede henvendelse til forbrugerombudsmanden for at spørge, om det var lovligt at sende en elektronisk hilsen til sine kunder i anledning af julen. Forbrugerombudsmanden henviste her til markedsføringslovens § 6 om spam. Det er den lov der skal beskytte forbrugeren imod uopfordrede henvendelser med reklame og tilbud.

Forbrugerombudsmanden Henrik Øe fastslår, at denne bestemmelse ikke kun omfatter henvendelser med konkrete tilbud eller reklame. Den omfatter også generel promovering/branding af en erhvervdrivendes navn.

Efter Henrik Øes opfattelse er julekort et typisk eksempel på branding. Derfor kræver afsendelse af elektroniske julekort, som al anden elektronisk henvendelse om markedsføring, samtykke fra modtageren.

 

Oliver Jagd for mailsafe

nyheder

» [20. januar] IT-Kriminelle lokker med gode jobtilbud
Når den økonomiske krise for alvor kradser, bliver de flestes ellers så kritiske syn på spam-mails noget anderledes, fastslår IT-sikkerhedsbranchen.

» nyhedsarkiv